Chapter 52

Verden har en begyndelse

天下有始,以为天下母。既得其母,以知其子;既知其子,复守其母,没身不殆。
塞其兑,闭其门,终身不勤。开其兑,济其事,终身不救。
见小曰明,守柔曰强。用其光,复归其明,无遗身殃,是为习常。
Verden har en begyndelse, som er moder for alt under himlen. Når man har kendt moderen, kan man kende barnet; når man har kendt barnet, vender man tilbage til moderen — således vil man intet have at frygte til sin dødsdag. Lukker man sansernes porte, undgår man anstrengelse hele livet. Åbner man sansernes porte, hjælper man verdsligheden — ingen frelse findes da. At se det usynlige kaldes klarhed; at holde fast ved det bløde kaldes styrke. Brug lyset og vend tilbage til klarheden — så undgår man ulykke. Dette er at følge det evige.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Kapitlet bruger billedet af en moder og et barn for at beskrive forholdet mellem Tao og alle ting. Når man kender den oprindelige kilde — Tao — kan man forstå alt, hvad der udspringer fra den. Kapitlet advarer mod at lade sanserne styre os, og minder os om, at sand styrke kommer fra indre ro og evnen til at se det, der ligger under overfladen.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg lever ofte i overfladiskhed, jagende efter sanseoplevelser og ydre bekræftelse. Dette kapitel kalder mig tilbage til stilheden, til moderen — den stille kilde inden i mig selv. Der finder jeg den sande styrke, der ikke behøver at vise sig frem.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg praktisere stilhed. Jeg vil lukke øjnene for en stund, vende min opmærksomhed indad og mærke efter den stille ro, der altid er til stede under tankernes kaos.

Relaterede kapitler

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →