Chapter 55
Den der rummer dyd i rigt mål
Original
未知牝牡之合而朘作，精之至也。终日号而不嗄，和之至也。
知和曰常，知常曰明。益生曰祥，心使气曰强。物壮则老，谓之不道，不道早已。
Oversættelse
er som et nyfødt barn.
Giftige dyr stikker ikke,
vilde dyr angriber ikke,
rovfugle slår ikke ned.
Dets knogler er blide, senerne smidige,
men grebet er stærkt.
Det kender ikke foreningen mellem mand og kvinde,
alligevel rejser det sig – af ren livskraft.
Det græder hele dagen uden at blive hæs – af dyb harmoni.
At kende harmoni kaldes det evige,
at kende det evige kaldes oplysning.
At forsøge at berige livet er lykkeligt,
men at tvinge ånden er at gøre vold.
Når noget når sin styrke, begynder det at ældes –
dette er ikke vejen,
det som ikke er vejen, ender hurtigt.
Dyb refleksion
Hvad handler dette kapitel om?
Dette kapitel beskriver den der har oparbejdet en dyb indre dyd. Sådan et menneske er som et nyfødt barn – uskyldigt, harmonisk og fuld af livskraft. Selv dyr og farer kan ikke skade dette menneske, fordi det er i pagt med naturen. Kapitlet forklarer, at balance og ydmyghed er vejen til sand styrke, mens jagten på magt og kontrol fører til forfald.
Hvad har det med mig at gøre?
Jeg genkender behovet for at finde tilbage til den naturlige lethed og uskyld, jeg havde som barn. Ofte forsøger jeg at kontrollere og forcere ting i mit liv, men dette kapitel minder mig om, at sand styrke kommer fra indre ro og balance – ikke fra at tvinge min vilje igennem.
Hvad bør jeg gøre i dag?
I dag vil jeg praktisere tålmodighed ved at lade tingene udfolde sig i deres eget tempo. I stedet for at skubbe på eller tvinge noget, vil jeg observere og tillade, at livet finder sin egen vej.
Relaterede kapitler
Min refleksion
Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?