Chapter 69

Lærdomme om krigskunst

用兵有言:吾不敢为主而为客,不敢进寸而退尺。
是谓行无行,攘无臂,扔无敌,执无兵。
祸莫大于轻敌,轻敌几丧吾宝。故抗兵相加,哀者胜矣。
Blandt dem der fører krig, hedder det: Jeg tør ikke angribe, kun forsvare. Jeg tør ikke rykke en tomme frem, men trækker mig en fod tilbage. Dette kaldes at drage i krig uden at rykke frem, at løfte armen uden at svinge den, at møde fjenden uden at have nogen, at gribe våben uden at bære dem. Der er ingen større ulykke end at foragte sin fjende. At foragte fjenden truer med at berøve mig min dyrebare skat. Når hære står over for hinanden, er det den sorgfulde side der sejrer.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Dette kapitel handler om den dybere visdom bag krigskunst. Den sande mester i kamp undgår at angribe først, trækker sig tilbage snarere end at rykke frem, og handler uden at synes at handle. Den største fare ligger i at undervurdere sin modstander. Når to jævnbyrdige hære mødes, vil den side der kæmper med ydmyghed og medfølelse, til sidst sejre.

Hvad har det med mig at gøre?

I mit eget liv møder jeg ofte situationer hvor jeg føler trang til at gå til angreb, til at bevise min styrke og dominere. Dette kapitel minder mig om at styrke ikke altid ligger i det fremadstormende. Der er tidspunkter hvor det modige valg er at trække sig tilbage, at lade den anden part få ret, at bevare roen når andre forventer kamp. Det minder mig om at ydmyghed er en styrke, ikke en svaghed.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg, når jeg mærker trangen til at reagere skarpt eller dominere en samtale, praktisere at tie stille og træde tilbage. Jeg vil observere hvad der sker når jeg ikke insisterer på min egen position, men lader andre komme til orde.

Relaterede kapitler

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →