Chapter 65

De gamle mestres visdom

古之善为道者,非以明民,将以愚之。民之难治,以其智多。
故以智治国,国之贼;不以智治国,国之福。知此两者亦稽式。常知稽式,是谓玄德。
玄德深矣,远矣,与物反矣,然后乃至大顺。
De gamle, som var dygtige til at følge Tao, stræbte ikke efter at oplyse folket med viden, men efter at holde dem i uskyldens tilstand. Folk er vanskelige at styre, fordi de besidder for megen snedighed. At regere med list er en ulykke for landet; at regere uden list er en velsignelse. At kende disse to principper er at kende den evige regel. At altid holde fast ved denne regel kaldes den dybe dyd. Denne dybde er uudgrundelig, fjern og står i modsætning til verden - og fører derefter til den største harmoni.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Dette kapitel fortæller os, at de gamle taoistiske mestere ikke søgte at gøre folket klogere, men bevarede deres enkelhed og naturlige uskyld. De forstod, at jo mere viden og list folk får, desto sværere bliver det at regere. Sand styrelse kommer fra enkelhed og naturlig visdom, ikke fra beregninger og tricks.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg genkender kampen mellem at ville være smart versus at være ægte. I mit liv forsøger jeg nogle gange at imponere med min viden, men kapitlet minder mig om, at ægte visdom ligger i ydmyghed og enkelhed. Jeg har oplevet, hvordan minedspil og manipulation skaber afstand, mens ærlighed og åbenhed skaber tillid.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg praktisere at lytte mere end jeg taler. Jeg vil lade mine handlinger tale i stedet for at prøve at fremstå klogere end andre. Jeg vil holde pause før jeg svarer og spørge mig selv: kommer dette fra ægte visdom eller fra ønsket om at virke smart?

Relaterede kapitler

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →