Chapter 9

At holde og fylde

持而盈之,不如其已;揣而锐之,不可长保。
金玉满堂,莫之能守;富贵而骄,自遗其咎。
功遂身退,天之道也。
At holde og fylde, det er bedre at stoppe. At skærpe og skærpe, det kan ikke bevares længe. Guld og jade fylder hallen, ingen kan vogte det; rigdom og ære med arrogance, man efterlader ulykke for sig selv. Når fortjeneste er opnået og kroppen trækker sig tilbage, er dette himmelens vej.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Dette kapitel advarer mod at samle og akkumulere uden grænser. Det siger, at overfyldelse fører til tab, skarphed brydes af, rigdom ikke kan bevares, og arrogance medfører ulykke. Vejen til himmel er at trække sig tilbage, når man har nået sit mål.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg bemærker ofte en trang til at akkumulere mere, sikre mere, holde fast i ting. Dette kapitel minder om, at det virkelig værdifulde ikke kan fastholdes ved magt. Den sande rigdom ligger i evnen til at give slip på det, jeg har, når tiden er inde.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg identificere én ting, jeg holder fast i, som jeg kan give slip på - det kan være et ejendele, en holdning eller et ønske - og praktisere at slippe det med taknemmelighed.

Relaterede kapitler

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →