Chapter 56
Den vise taler ikke
Original
塞其兑，闭其门，挫其锐，解其纷，和其光，同其尘，是谓玄同。
故不可得而亲，不可得而疏；不可得而利，不可得而害；不可得而贵，不可得而贱。故为天下贵。
Oversættelse
den der taler, er ikke vis.
Luk dine åbninger til,
luk dine porte for,
sløv skarpheden af,
løs knuderne op,
formild det blændende lys,
foren dig med støvet –
dette kaldes den dybe forening.
Derfor kan man hverken
blive fortrolig med vedkommende
eller fremmed for vedkommende,
hverken gavne eller skade vedkommende,
hverken hædre eller foragte vedkommende.
Derfor er man af højeste værdi for verden.
Dyb refleksion
Hvad handler dette kapitel om?
Dette kapitel beskriver den vise menneskes sjælefred og upåvirkelighed. Den der har opnået enhed med Tao'en, taler ikke om den. Sådan et menneske har lukket sig af for forstyrrelser, afslappet sine ambitioner og opgivet sin særstatus. Det kan hverken påvirkes af ros eller kritik, og derfor er det af allerhøjeste værdi.
Hvad har det med mig at gøre?
Jeg mærker ofte trangen til at imponere andre eller forsvare mig selv. Men dette kapitel minder mig om, at sand værdighed ligger i at være uberørt af verdens domme. Jeg behøver ikke konstant at definere mig selv over for andre.
Hvad bør jeg gøre i dag?
I dag vil jeg lytte mere end jeg taler. Når jeg føler trang til at retfærdiggøre mig selv eller imponere, vil jeg huske på, at stilhed og nærvær er stærkere end ord.
Relaterede kapitler
Min refleksion
Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?