Chapter 4
Vejens tomhed
Original
道冲，而用之或不盈。渊兮，似万物之宗。
挫其锐，解其纷，和其光，同其尘。湛兮，似或存。
吾不知谁之子，象帝之先。
挫其锐，解其纷，和其光，同其尘。湛兮，似或存。
吾不知谁之子，象帝之先。
Oversættelse
Vejen er som en tom beholder, og alligevel er hendes brug aldrig til fyldt. Åh, hvor dyb, som om hun var ophavet til alle væsener. Hun sliber skarpheden af, løser forvirringen, blander sit lys med støvet. Åh, hvor ufattelig, som om hun var. Jeg ved ikke, hvem der avlede hende, men hun synes at eksistere før enhver hersker.
Dyb refleksion
Hvad handler dette kapitel om?
Kapitlet beskriver Vejen som en tom, uudtømmelig kilde, der er til stede i alt uden at vise sig. Den virker usynlig, men alt udspringer af den.
Hvad har det med mig at gøre?
Jeg indser, at de mest dybtgående kræfter ofte er de mest stille. Min egen stræben efter at skille mig ud kan fjerne mig fra Vejens visdom.
Hvad bør jeg gøre i dag?
I dag vil jeg lytte mere end jeg taler og søge stilhed for at mærke den underliggende enhed i alle ting.
Relaterede kapitler
Min refleksion
Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?