Chapter 13

Ydmygelse og ære ryster sjælen

宠辱 身 天下

Original

宠辱若惊，贵大患若身。
何谓宠辱若惊？宠为下，得之若惊，失之若惊，是谓宠辱若惊。
何谓贵大患若身？吾所以有大患者，为吾有身，及吾无身，吾有何患？
故贵以身为天下，若可寄天下；爱以身为天下，若可托天下。

Oversættelse

Ære og ydmygelse ryster os begge som et chok, at bære sorg og skam er som at bære sygdom i kroppen. Hvad betyder det, at ære og ydmygelse ryster os som et chok? Ære er noget lavt; at vinde den giver uro, at miste den giver rædsel — sådan ryster både ære og ydmygelse sjælen. Hvad betyder det at bære sorg som en sygdom i kroppen? Jeg bærer denne plage, fordi jeg har et selv; men når jeg slipper selvet, hvilken plage har jeg da? Den der sætter sin krop i verdens tjeneste, kan verdens skæbne betros til ham; den der elsker sin krop som verdens, kan verdens skæbne overlades til ham.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Dette kapitel fortæller os, at både ære og ydmygelse forstyrrer vores indre ro med samme styrke. Det afslører, at vores angst for at miste ansigt eller vinde anerkendelse stammer fra vores ego og vores tilknytning til kroppen. Kapitlet viser, at den sande visdom ligger i at slippe jaget på ære og slippe selvet for at finde verdens tillid.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg genkender straks denne uro, når jeg tænker på, hvordan andres domme om mig kan vælte mit indre liv. Hver gang jeg søger ros eller frygter kritik, mærker jeg den samme rystelse, som kapitlet beskriver. Men jeg ved, at mit sande jeg ikke findes i andres øjne — det vokser i stilheden mellem disse ekstremer.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg bemærke hvert øjeblik, hvor ære eller ydmygelse rører mig, og jeg vil vende opmærksomheden mod mit eget hjerte i stedet for mod omverdenens spejl. Når jeg føler trang til at imponere, vil jeg huske ordene: slip selvet, og find fred.

Relaterede kapitler

7 Himmel og jord varer evigt 16 At nå tomhedmens yderste grænse 44 Rygte og legeme 48 Læringens daglige tilvækst

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →