Chapter 41

Den øverste lærde hører Vejen

上士闻道,勤而行之;中士闻道,若存若亡;下士闻道,大笑之。不笑不足以为道。
故建言有之:明道若昧,进道若退,夷道若颣,上德若谷,大白若辱,广德若不足,建德若偷,质真若渝,大方无隅,大器晚成,大音希声,大象无形,道隐无名。夫唯道,善贷且成。
Den øverste lærde, som hører om Vejen, stræber ivrigt efter at leve efter den. Den mellemlærde, som hører om Vejen, lever som om han er i tvivl, snart huskende den, snart glemt. Den nederste lærde, som hører om Vejen, ler højt ad den. Thi uden denne latter ville Vejen ikke være Vejen. Derfor lyder det i de gamle ord: Den klare Vej synes mørk, den fremskridende Vej synes at vige tilbage, den jævne Vej synes ujævn. Den højeste dyd synes at være en dal, den rene hellighed synes vanæret, den brede dyd synes utilstrækkelig, den stiftende dyd synes stjålet, den rene sandhed synes foranderlig. Det store rum har ingen hjørner, det store værk modnes sent, den store stemme er næsten lydløs, det store billede har ingen form. Vejen skjuler sig i det navnløse. Kun Vejen giver og fuldfører.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Dette kapitel beskriver, hvordan tre typer af mennesker reagerer på Vejen: den ivrige, den tvivlende og den latterliggørende. Det forklarer også de tilsyneladende paradokser ved Vejens natur – at den klare Vej synes mørk, at fremskridt kan ligne tilbagegang, og at det største ofte er usynligt. Vejen virker modsat af, hvad vi forventer.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg genkender mig selv i alle tre tilhører-typer på forskellige tidspunkter. Nogle gange er jeg ivrig efter at lære, andre gange i tvivl, og nogle gange latterliggør jeg det, jeg ikke forstår. Kapitlet minder mig om, at de dybeste sandheder ofte virker paradoksale, og at jeg ikke skal dømme efter det ydre skin.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg lytte opmærksomt til noget, jeg før ville afvise, og huske at de mest værdifulde indsigter ofte kommer forklædt som noget simpelt eller latterligt.

Relaterede kapitler

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →