Chapter 22

Det buede bliver helt

曲则全,枉则直,洼则盈,敝则新,少则得,多则惑。
是以圣人抱一为天下式。不自见故明,不自是故彰,不自伐故有功,不自矜故长。
夫唯不争,故天下莫能与之争。古之所谓曲则全者,岂虚言哉!诚全而归之。
Det buede bliver helt, det skæve bliver ret, det tomme bliver fyldt, det slidte bliver nyt, det lidde bliver fundet, det meget bliver forvirring. Derfor holder den hellige mand fast i det ene og bliver et forbillede for verden. Fordi han ikke prøver at vise sig selv, bliver han set. Fordi han ikke anser sig selv for at have ret, bliver hans dyd åbenbar. Fordi han ikke praler af sin indsats, bliver hans værk anerkendt. Fordi han ikke gør sig selv til herre, bliver han leder. Det er kun fordi han ikke strides, at ingen i verden kan strides med ham. Det gamle ord om, at det buede bliver helt, er ikke tomme ord! Sandelig, det hele vender tilbage til den, der giver efter.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Dette kapitel fremlægger en række tilsyneladende paradokser: det at give efter fører til at vinde, det at være lille fører til at opnå, og det at have meget fører til forvirring. Den vise person forstår disse sandheder og handler derfor uden selvoptagethed, hævdelse eller strid. Ved ikke at kæmpe mod verden, ender vedkommende med at vinde alles respekt.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg kæmper ofte for at bevise mit værd og forsvare mine synspunkter. Dette kapitel minder mig om, at min kamp for at fremstå perfekt eller klogest faktisk kan skade mig. Ved at give slip på behovet for at vinde, kan jeg finde ægte ro og succes.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg praktisere ydmyghed ved at lade andre få ret i en diskussion, jeg ellers ville have argumenteret for. Jeg vil observere, hvordan det føles at give slip på behovet for at sejre.

Relaterede kapitler

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →