Chapter 14

Den usynlige vej

道 无形 惚恍 古始

Original

视之不见名曰夷，听之不闻名曰希，搏之不得名曰微。此三者不可致诘，故混而为一。
其上不皦，其下不昧，绳绳不可名，复归于无物。是谓无状之状，无物之象，是谓惚恍。
迎之不见其首，随之不见其后。执古之道，以御今之有。能知古始，是谓道纪。

Oversættelse

Det, man ikke kan se, kalder vi usynligt; det, man ikke kan høre, kalder vi lydløst; det, man ikke kan røre, kalder vi ufatteligt. Disse tre kan ikke udforskes nærmere, så lad dem smelte sammen til ét. Ovenfor er det ikke klart, under er det ikke mørkt. Det strømmer uafbrudt, lad sig ikke nævne, og vender tilbage til intet. Dette er billedet uden form, skyggen uden substans — det kalder vi det svævende. Mod det møder du ikke dets hoved, bag det følger du ikke dets hale. Hold fast i den evige vej og styr de levende ting. Den, der kender vejens begyndelse, kender dens væv.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Dette kapitel beskriver Vejens hemmelige natur — den kan hverken ses, høres eller røres. Tao er hverken lys eller mørk, men en evig strøm der vender tilbage til intet. Kapitlet lærer os, at denne usynlige vej, der hverken har start eller slutning, styrer alt det synlige og levede.

Hvad har det med mig at gøre?

Min sjæl genkender denne strøm, selvom mit sind søger det konkrete. Der er øjeblikke, hvor jeg mærker noget større bevæge sig gennem mit liv — en tydning uden ord, en tilstedeværelse uden form. Det er Vejen, der taler i stilheden mellem mine tanker.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg i stille øjeblikke lytte efter det usynlige, mærke efter det der ikke kan røres. Jeg vil lade mit hjerte hvile i det ukendte, vide at Vejen bevæger sig gennem mig, hverken med start eller slutning, bare evig nu.

Relaterede kapitler

1 Vejen der kan udtrykkes 4 Vejens tomhed 21 Den store dyd følger vejen 25 Væsenet der opstod af kaos

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →